2 ud af 3 pladser tilbage i denne måned - jeg tager 3 nye hjemmesider ind om måneden, så jeg kan gøre det ordentligt.
Til bornholmske virksomheder · fast pris · intet abonnement

Du ser din færdige hjemmeside, før du betaler.

Jeg bygger den først. Fra jeg har dine billeder, går der højst 5 hverdage, til du har et link. Vil du have den, er den live på dit domæne senest 14 dage efter dit ja, forudsat jeg kan få adgang til domænet. Vil du ikke, siger du bare nej tak.

8.000 kr. ekskl. moms - fast pris (10.000 kr. inkl. moms · intet abonnement · du ejer det hele)
Første skridt er et kvarter i telefonen - med mig selv. Vil du hellere ringe: 93 80 19 85.
Yderst kompetent og hjælpsom. Meget hurtigt udført. Stopper ikke før kunden er tilfreds.
Hans Jørn, Pure Rainforest Chocolate · kunde · flere udtalelser

Sådan kan det lade sig gøre: Intet kontor, ingen sælgere og ingen projektledere på din regning. Hosting koster dig 0 kr., og jeg tager tre kunder om måneden, fordi jeg gør arbejdet selv.

Prisen er ikke en intropris, der stiger bagefter. Det er, hvad det koster, når der ikke er andre med på regningen. Det er også derfor, jeg har råd til at bygge først og lade dig se resultatet, før du betaler. Det lange svar står under spørgsmål.

Roman Martins, Bornholms Hjemmesider
Link på 5 hverdagedin færdige hjemmeside
Live på 14 dageefter dit ja
Hosting: 0 kr. for digca. 150 kr./år til domænet
Sider, du kan åbne lige nu

Døm mig på arbejdet. Åbn en side og se selv.

Noget af det, jeg har bygget det seneste år. Åbn dem - helst på din telefon, for det er dér, dine kunder ser dem.

Hvor jeg har bygget

Fyldte prikker er kunder, der betaler for deres side. Åbne prikker er sider, jeg har bygget gratis. Jeg skriver det, fordi de to ting ikke er det samme, og fordi du bør kunne se forskel.

Jeg kører hele øen og kommer gerne forbi: Rønne, Hasle, Allinge, Gudhjem, Svaneke, Nexø, Aakirkeby og alt derimellem.

AllingeNykerRønneAakirkebyNexøØsterlars

Skal jeg bygge en til dig? Skriv til mig

Kender du det her?

Siden virker sådan set. Men du viser den helst ikke frem.

Din hjemmeside blev lavet for år tilbage - måske af en nevø. Den fejler ikke noget, men du sender helst ikke folk derind.

Eller du har slet ingen side, og du hører aldrig fra dem, der ikke fandt dig.

Måske har du ringet til et bureau: nogle måneder, en pris derefter og et abonnement oveni. Så blev det ikke til mere.

Og imens googler dine kunder dig - og nogle spørger også ChatGPT, før de vælger.

18 af 61

Da jeg i juni 2026 testede 61 bornholmske virksomheder, dukkede kun 18 op, når jeg bad ChatGPT om anbefalinger. Min egen stikprøve - spørg, så viser jeg dig metoden, og om din virksomhed dukker op.

Hvad det koster i kroner, ved jeg ikke. Men det er værd at vide, hvor du står.
Sådan foregår det

Fire trin. Du betaler ved det fjerde.

1

Vi snakker i telefonen

Om din virksomhed og dine kunder.

ca. 15 minutter
2

Du sender billeder

Telefonbilleder er nok, teksterne skriver jeg. Adgangen til dit domæne klarer vi sammen.

dine to opgaver
3

Jeg bygger den færdig

Du får et link og kigger i ro og mag.

link på 5 hverdage
4

Kan du lide den, betaler du

Siger du nej tak, koster det ingenting.

live senest 14 dage efter dit ja
Ord fra andre end mig

Du behøver ikke tro på mig. Spørg dem, jeg har bygget for.

kunde
Yderst kompetent og hjælpsom. Meget hurtigt udført. Stopper ikke før kunden er tilfreds.

Hans JørnPure Rainforest Chocolate by Koefoed, Nykerseptember 2026

rainforestchocolate.dk - siden, udtalelsen handler om Se siden, han taler om
kunde
Roman har en respektfuld måde at lytte til mig og mine behov. Han udfordrer mine ønsker, så resultatet blev meget bedre end forventet.

FlemmingTiro Hypnose, Grindstedoktober 2026

tiro-hypnose.dk - siden, udtalelsen handler om Se siden, han taler om
kunde
Jeg er yderst tilfreds med både samarbejdet og resultatet af min nye hjemmeside. Hele forløbet har været rigtig godt fra start til slut, og jeg har følt mig i trygge hænder hele vejen igennem. Roman har været nem at komme i kontakt med og hurtig til at svare. Han har været god til at besvare mine spørgsmål og forklare de forskellige ting vedrørende hjemmesiden på en måde, der var let at forstå. Jeg fortalte Roman om mine ønsker og idéer til hjemmesiden, og han fangede hurtigt, hvad jeg havde i tankerne, og formåede derefter at lave en hjemmeside, som jeg er utrolig glad for. Jeg er meget tilfreds med det professionelle arbejde Roman har leveret og kan varmt anbefale Bornholms Hjemmesider til andre, der ønsker en professionel hjemmeside og et godt samarbejde fra start til slut.

KarenFysioterapi Bornholm, Rønneoktober 2026

fysioterapibornholm.dk - siden, udtalelsen handler om Se siden, hun taler om
kunde · jeg kender Kia privat
Samarbejdet med Roman, Bornholms Hjemmesider har været yderst tilfredsstillende. På rekordtid har jeg fået en fyldstgørende, funktionel og visuelt lækker hjemmeside til min virksomhed Clay Your Way Bornholm. Med bookingsystem og køb af gavekort på siden, kan jeg nu nemmere sælge mine produkter og mine kunder kan få al den information de har brug for. Roman har været nem at arbejde sammen med og har hurtig indfanget mine ønsker og virksomhedens identitet. Jeg kan varmt anbefale Bornholms Hjemmesider, hvis du går med tanker om ny hjemmeside 🤗

KiaClay Your Way Bornholm, Nexøseptember 2026

clayyourway.dk - siden, udtalelsen handler om Se siden, hun taler om
bygget gratis
Roman er effektiv og dygtig, proaktiv og professionel. Resultatet er flot og overskueligt.

ElisabethTøjbyttemarked Bornholm, Østerlarsseptember 2026

tojbyttemarkedbornholm.dk - siden, udtalelsen handler om Se siden, hun taler om
bygget gratis
Roman hører hvad vi fortæller, han er engageret og forvandler vores ønsker til en flot og konkret hjemmeside.

BirgitteForperson, Trup Ting Tangseptember 2026

truptingtang.dk - siden, udtalelsen handler om Se siden, hun taler om
Omtale

TV2 Bornholm har fortalt om en af siderne - Hjemme på Bornholm. Læs artiklen (4. september 2026)

Vil du hellere høre det fra dem end fra mig? Sig til, så spørger jeg dem.

Sig det i vores første snak. Så spørger jeg dem, om det er i orden, og giver dig nummeret. Jeg lægger ikke nogens nummer ud her.

Og spørg dem gerne om det, jeg ikke selv ville skrive: holdt han datoen? Hvad var det mest bøvlede? Fik du fat i ham, da du havde brug for det?

Bed om at ringe til en, jeg har bygget for

Udtalelserne er skrevet af kunderne selv og gengivet ordret med skriftlig tilladelse til navn, ord og stjerner. Ved hver står det, om de er kunder, eller om siden blev lavet gratis. Ingen har fået betaling eller rabat for at udtale sig. Det er mig, der har valgt, hvilke der står her - derfor er opkaldet stadig det bedre spørgsmål.

Pakken & prisen

Hjemmesidepakken. Én pris. Alt er med.

  • Op til 5 sider - eller én lang side, hvis din virksomhed fortælles bedst i ét stræk.
  • Dit eget design bygget op om dine egne billeder - ikke en skabelon.
  • Du skal ikke skrive en linje - jeg skriver teksterne ud fra én telefonsamtale.
  • Dansk og engelsk - og tysk med i prisen, hvis du lever af turister.
  • Bygget til telefonen først - med ét tryk til at ringe eller skrive. Denne side er bygget på samme måde.
  • Sat op, så Google kan læse den - plus mit AI-tjek: kan ChatGPT finde din virksomhed?
  • Du retter selv tekster, priser, åbningstider og billeder - log ind, klik på det, du vil ændre, og tryk gem.
  • Dit domæne flyttet med sikkerhedscertifikat. Din mail bliver, hvor den er, og jeg tjekker den før og efter.
  • Det lovpligtige på plads - footer med dine oplysninger og en privatlivstekst.
  • 3 måneder, hvor du bare kan ringe - småjusteringer er med i prisen.
Ikke med i pakken: webshop. Booking, gavekort og betaling bygger jeg også - prisen står længere nede. Har du allerede et bookingsystem - fx til værelser eller ferieboliger - linker jeg til det, og det er med. Ekstra side ud over de 5: 640 kr. ekskl. moms (800 kr. inkl.). Har du brug for mere end pakken, siger jeg det, før vi går i gang.
Fast pris - og du betaler først bagefter
8.000 kr.
ekskl. moms · 10.000 kr. inkl. moms

  • Link til din færdige hjemmeside: inden for 5 hverdage
  • Live på dit domæne: senest 14 dage efter dit ja
  • Du betaler: først når siden er live på dit domæne
  • Hosting: 0 kr. for dig
  • Din eneste faste udgift: ca. 150 kr. om året til domænet
  • Abonnement: intet. Binding: ingen. Du ejer det hele.

Et eksempel fra august 2026: Webworq lister deres skræddersyede niveau til 25.000 kr.+ ekskl. moms, altså fra 31.250 kr. inkl. Andre ligger lavere, og der findes dygtige folk til under det - også her på øen.

Ring gerne rundt og spørg om tre ting: hvad koster det, hvornår er det færdigt, og hvad sker der, hvis du ikke kan lide resultatet. De tre svar står allerede her.

Start med et kvarters snak

Sådan betaler du: ordrebekræftelse, når du siger ja, og faktura, når siden er live. 8 dages betalingsfrist, intet depositum.

Hvad nu hvis du ikke kan lide siden?

Siger du nej tak, koster det ingenting.

Du ser din færdige hjemmeside på et linkfør du betaler en krone - skjult for Google og alle andre
Siger du ja
  • Rettelser i én runde
  • Live senest 14 dage efter dit ja
  • 3 måneder, hvor du bare kan ringe
8.000 kr.ekskl. moms · 10.000 kr. inkl.
Siger du nej tak
  • Jeg sletter siden
  • Dine billeder og tekster bruges ikke til andet
  • Ingen begrundelse, intet efterspil
0 kr.Ingen regning.

Der er ingen pengene-tilbage-garanti - for den ville være overflødig. Risikoen er fjernet, før du betaler. Og du skal ikke have dårlig samvittighed over et nej. Et hurtigt nej er mere værd for mig end et høfligt ja.

To forbehold: Vi starter med en kort snak om, hvorvidt vi er et godt match. Og jeg tager 3 nye hjemmesider ind om måneden. Er måneden fyldt, kommer du på listen til den næste.

Du behøver ikke beslutte dig for noget i dag - kun om det er et kvarter værd at snakke om.

Så tager vi den snak - skriv dit nummer
Kun hvis du sælger tider, hold eller ture

Skal gæsten kunne booke og betale? Så bygger jeg det ind.

Lever du af hold, ture eller oplevelser, kan bookingen ligge på siden i stedet for i din indbakke: gæsten vælger en dato, betaler, og du får beskeden. Uden et bookingsystem, du betaler for hver måned.

Hjemmeside med booking og betaling
16.000 kr.
ekskl. moms (20.000 kr. inkl. moms)

De 8.000 er hjemmesidepakken. De næste 8.000 er motoren: kalender, betaling og bekræftelser, bygget så to gæster ikke kan købe den samme sidste plads. Et byggeri fylder to af mine tre pladser om måneden - derfor koster det det dobbelte. Oven i pakken får du:

Se, hvad der er med
  • Kalender med hold, tider eller datoer, du selv opretter og lukker
  • Betaling med kort ved bookingen - og MobilePay, når Stripe har godkendt din konto
  • Betalingskontoen står i dit CVR, og pengene går til din bank. Jeg har adgang, så længe jeg passer systemet - du kan selv fjerne den
  • Bekræftelse på mail til gæsten og dig, med kalenderfil
  • Dit eget kontor: se, ret, luk, aflys og refundér
  • Afbudsfrist, du selv sætter, og betingelser skrevet ud fra den
  • Handelsbetingelser, privatlivstekst og databehandleraftale

Levering: du tester hele flowet med et testkort, og datoen aftaler vi sammen. Rigtige betalinger kræver, at Stripe har godkendt din konto - det styrer Stripe, ikke mig. Motoren bygges sammen med siden, ikke oven på en side, en anden har bygget.

Løbende: domænet ca. 150 kr. om året. Stripe tager fra 1,5 % + 1,80 kr. af en dansk kortbetaling (nogle korttyper koster mere), MobilePay 1,5 % + 2,80 kr. Intet abonnement til mig.

Skriv til mig om booking
Gavekort
4.000 kr.
ekskl. moms (5.000 kr. inkl. moms) - kan lægges på begge pakker

Sådan ser gæstens kort ud - dit navn, dine farver, din kode. Systemet kører live hos en bornholmsk kunde.

Gæsten køber kortet på siden - også klokken ni om aftenen - og får det som PDF med det samme.

Sådan virker det, når kortet bruges

Når kortet bruges, slår du koden op og trækker beløbet. Resten står til næste gang.

Jeg skriver kortet med den gyldighed, du vælger, og med teksten om, at værdien kan kræves udbetalt (betalingsloven § 96 - i gyldighedsperioden og et år efter). Hvornår momsen forfalder, er et spørgsmål til din revisor.

Skal det være klar til julesalget, så ring nu.

Det, jeg ikke lover

Jeg lover ikke færre afbud - tallene på nettet kommer fra dem, der sælger bookingsystemer. Hvad koster ét tomt hold dig? Det tal kender du, og jeg gør ikke. Men har gæsten betalt ved bookingen, er et afbud en plads, der allerede er betalt. Og telefonen er lukket klokken 21. Siden er ikke.

Det ærlige om ejerskabet: selve bookingmotoren kører hos mig, fordi den kræver en database og en server. Hjemmesiden er din, og vil du en dag væk med bookingen, får du koden og en beskrivelse med, så en anden udvikler kan tage over.

Der findes bookingsystemer, der er billigere end mig, også over tre år - hos mig er det bare én udgift, der holder op. Og jeg er hverken revisor eller advokat: jeg skriver teksterne ud fra reglerne, som jeg forstår dem, og du står inde for dem.

Tilkøb - hvis du vil videre derfra

Fire ting, du kan lægge til. Ingen af dem er nødvendige.

Klip - når det er mere end en rettelse

500 kr. ekskl. moms pr. klip (625 kr. inkl.)
Hvad er med?

Småting retter du selv. Vil du have en ny sektion, et galleri eller forsiden lagt om, koster det ét klip: én ændring til fast pris. 5 klip: 2.000 kr. ekskl. moms (2.500 kr. inkl.). Klippene gælder i 12 måneder, og intet fornyer sig selv.

Nyhedsbrevs-pakken

2.000 kr. ekskl. moms (2.500 kr. inkl.)
Hvad er med?

Konto, tilmelding på siden, velkomstmail og en skabelon i sidens design - og jeg lærer dig at sende det selv, så du kan skrive til dine kunder, når sæsonen nærmer sig.

Markedsførings-årshjulet

3.600 kr. ekskl. moms (4.500 kr. inkl.)
Hvad er med?

Halvanden times møde og en skriftlig plan for året: sæsonkalender, temaer, kanaler og 12 konkrete idéer til opslag. Planen er din.

Google Business-profilen

1.200 kr. ekskl. moms (1.500 kr. inkl.)
Hvad er med?

Komplet opsætning til Google Maps: verificering, åbningstider (også vinter), billeder, bookinglink og QR-kode til anmeldelser ved disken. Betales én gang. Tag det gratis tjek først.

Roman Martins
Hvem du taler med, når du ringer

Roman. Ingeniør, og jeg bor her på øen.

Jeg hedder Roman Martins og bor på Bornholm. Jeg er ingeniør og har mange år i industrien bag mig, hvor det, jeg afleverede, skulle virke - ikke bare se rigtigt ud på tegningen.

Det seneste år har jeg bygget hjemmesider til bornholmske virksomheder og foreninger - nogle betalt, nogle gratis gennem Ugens Hjemmeside og nogle på eget initiativ. Ved siden af bygger jeg digitale værktøjer, og over 25 af dem ligger live lige nu.

Jeg er én person og ikke et bureau. Du taler altid med den, der bygger - og du skal ikke gøre dig afhængig af mig. Derfor bygger jeg siderne, så de kan stå alene: ingen systemer, der skal opdateres, og kode, som enhver webudvikler kan overtage. Jeg bor her og regner med at blive. Men din hjemmeside skal virke, uanset hvad jeg laver om tre år.

Spørgsmål & svar

Det, folk faktisk spørger om.

Står dit spørgsmål her ikke, så ring: 93 80 19 85

Prisen - og hagen

Hvad er hagen? Det lyder for godt til at være sandt.

Der er ikke nogen hage - der er en forklaring. Intet kontor, ingen sælgere og ingen projektledere på regningen. Og jeg bruger AI-værktøjer, så byggeriet tager timer og ikke uger. Derfor har jeg råd til at bygge siden færdig, før du betaler.

Det er stadig mig, der vælger dine billeder, skriver teksten og bestemmer, hvordan siden ser ud - ligesom en tømrer bruger maskiner, uden at maskinen bestemmer, hvordan trappen skal se ud.

Siger du nej tak, sletter jeg siden. Den har ligget på et privat link, skjult for alle andre. Ingen regning og intet efterspil.

Er prisen ikke for lav til, at det kan være noget værd?

Prisen passer til de timer, jeg reelt bruger, fordi mine værktøjer gør arbejdet hurtigt. Ring gerne til et bureau og sammenlign. Jeg lover heller ikke guld og grønne skove: intet "garanteret flere kunder". Jeg lover en hjemmeside, en fast pris og en deadline - og at du kan ringe til dem, jeg har bygget for.

Hvad koster driften - er der et abonnement?

Nej. Hosting koster 0 kr. for dig, og siden kan flyttes frit, for du ejer det hele. Den eneste løbende udgift er domænet, ca. 150 kr. om året. Ingen binding, intet månedligt.

Sådan foregår det

Hvor meget tid koster det mig?

Et kvarter i telefonen, en halv time med at finde billeder og lidt tid til at læse siden igennem, før du siger ja. Ingen tekster at skrive, intet system at lære og ingen møder. Har du travlt i sæsonen, lægger vi det i en roligere uge.

Jeg har ikke gode billeder. Hvad så?

Så bygger vi med det, du har - de fleste har flere brugbare billeder på telefonen, end de tror. Er der for få, siger jeg det, og så venter vi, eller jeg bygger siden, så den klarer sig med færre. Du skal ikke bestille en fotograf.

Hvad hvis jeg vil ændre noget bagefter?

Det meste retter du selv: tekster, priser, åbningstider og billeder. Du logger ind, klikker på det, du vil ændre, og trykker gem. De første 3 måneder kan du også bare ringe - småjusteringer er med i prisen.

Større ændringer koster et klip: én ændring til fast pris, 500 kr. ekskl. moms (625 kr. inkl.). Intet fornyer sig selv. Du kan også lade siden stå urørt - der er ingen plugins, der skal opdateres.

Jeg har allerede en hjemmeside - giver det her mening for mig?

Behold den, hvis den gør sit arbejde. Men lad mig gerne bygge en ny alligevel, så du kan lægge dem ved siden af hinanden - det koster ingenting at kigge. Jeg kan også vise dig, om din side dukker op, når folk spørger ChatGPT (jeg testede 61 bornholmske virksomheder i juni 2026).

Vil du starte et mindre sted, så tag det gratis Google Maps-tjek.

Hvem du handler med

Du er én mand. Hvad sker der, hvis du holder op?

Fair spørgsmål. Siden afhænger ikke af mig: den er almindelige filer uden systemer eller plugins, der kan gå i stykker. Du ejer koden, teksten, billederne og domænet, og enhver webudvikler kan tage over.

To ting kører hos mig: login'et, du retter siden med, og - hvis du køber booking og betaling - bookingmotoren (se booking). Flytter du siden, lægger jeg dine rettelser ind i filerne først.

Og jeg bor her.

Jeg har en i familien, der godt kunne lave det. Skal jeg ikke bare det?

Jo, hvis han gør det færdigt. Det, jeg oftest ser, er, at siden bliver 80 procent færdig, og så får han travlt - og du kan ikke rykke ham for en tjeneste.

Det, du køber af mig, er en dato, en fast pris, en du må rykke, og et telefonnummer, der virker om to år. Er han god og har tid, så brug ham endelig.

Hvem ejer siden - og hvad med mit domæne og min mail?

Du ejer det hele: domænet, teksterne, billederne og koden. Vil du en dag videre med en anden, kan enhver webudvikler tage over.

Jeg flytter domænet og sætter alt teknisk op, inkl. sikkerhedscertifikat. Din mail bliver, hvor den er, og jeg tjekker den før og efter. Har du intet domæne, hjælper jeg dig med at købe ét (ca. 150 kr. om året).

Siden bygges uden unødvendige cookies og uden tracking, så du slipper for det store cookie-banner.

Kun hvis du sælger på siden

Hvem får pengene, når en gæst betaler på siden?

Du gør. Betalingerne kører gennem Stripe på en konto i dit eget CVR, og pengene går til din bank. Jeg har adgang, så længe jeg passer systemet - den kan du selv fjerne.

Stripe tager fra 1,5 % + 1,80 kr. af en dansk kortbetaling (nogle korttyper koster mere), MobilePay 1,5 % + 2,80 kr. MobilePay kan sættes på, når Stripe har godkendt din konto.

Hvad skal jeg have styr på, hvis jeg sælger gavekort på min side?

Tre ting - og jeg bygger dem ind:

Udbetaling. Værdien kan kræves udbetalt i gyldighedsperioden og et år efter (betalingsloven § 96). Det skriver jeg ind i kortet og i dine betingelser.

Fortrydelsesret. Sælger du en oplevelse på en bestemt dato, er der ingen - men undtagelsen skal stå tydeligt, ellers løber fristen meget længere. Den sætning skriver jeg også ind.

Momsen kan forfalde ved salget eller først ved brug, afhængigt af kortet. Det spørgsmål hører hjemme hos din revisor - jeg giver ikke skattemæssig rådgivning.

Skal vi tage snakken?

Et kvarter i telefonen. Ikke mere.

Skriv dit navn og nummer, så ringer jeg - og du beslutter dig først, når du har set din færdige hjemmeside.

Skal siden være klar til en bestemt sæson, så sig det, så regner vi baglæns. Ellers haster det ikke.

Vil du hellere bare ringe? +45 93 80 19 85 - det er mig, der tager den.

2 ud af 3 pladser tilbage i denne måned. Er måneden fyldt, kommer du på listen til den næste.

Jeg ringer dig op inden for 1-2 hverdage. Det er mig selv, der ringer.

Jeg får dine oplysninger som mail (Simply, Danmark) og som besked på min telefon via Telegram, der ligger uden for EU. Jeg bruger dem kun til at ringe til dig, deler dem ikke og sletter dem senest efter 12 måneder. Dataansvarlig: Martins Studio (CVR 46687329). Læs privatlivspolitikken.

Ikke klar endnu?

Start med et gratis Google Maps-tjek.

Én side på mail: din score ud af 10 og den ene ting, jeg ville rette. Du kan rette den selv.

Se, hvad du får →

Roman ved Østerlars Rundkirke · 32 sek.

Jeg hedder Roman, og jeg bygger hjemmesider til virksomheder her på Bornholm. Sådan foregår det: Du sender mig noget materiale, nogle billeder, noget tekst om hvad du laver. Og du kan se det, før du betaler for det. Kan du lide den, så koster det dig 8.000 kroner plus moms. Kan du ikke, så skylder du mig ingenting. Bagefter retter du selv i teksten, i priser, i åbningstider. Det har du fuld adgang til. Det kræver altså ingen tekniker efterfølgende. Jeg bor her, så ring, så tager vi et kvarter og snak, og så ved vi begge, om det her giver mening.

8.000 kr. ekskl. moms - fast pris10.000 kr. inkl. moms. Siger du nej tak, koster det ingenting.10.000 kr. inkl. moms